C H I M O N O står for enkel kvalitets beklædning med stærkt afsæt i funktion og æstetik.

C H I M O N O udvikler moderne beklædning med sans for trends indenfor mode og design, men det er ikke et modefænomen. Det er derimod gedigne og tidløse produkter, der kan holde i vask og brug, og som man har lyst til at have i lang tid.

En nyfortolkning af den klassiske kimono, udviklet med respekt for asiatisk minimalisme og skandinavisk tradition og design, er vores første lancering.

Kimonoen er fremstillet i 100% bomuld i en meget fintvævet cambric kvalitet. Hver enkelt kimono er specialvasket og steamet, for at opnå den rette bløde handfeel og casual ”laundry” finish.

Kvaliteten er meget let og behagelig at have på. Pasformen er rummelig, men samtidig meget feminin. ONE SIZE som passer de fleste, og derfor en oplagt ide til gave.

Alle indvendige sømme er ”franske” foldede sømme, ingen synlig overlock. Løbegang på ryggen sikrer, at det lange bælte altid er på plads. Dybe lommer indsat diskret i sidesømme. Bindebånd og strop indvendig til at binde forstykket fast. Diskrete neonfarvede stikninger på forkant og ærmer.

Kollektionen består af ensfarvet kimono i kort og lang model, samt printede, og digitalprintede, kimono i kort model. Farverne har et blidt solbleget look. Farvekortet vil løbende blive opdateret med nye print og farver. Kimonoen er nem at tage med i taske eller kuffert, den fylder ingenting, kan blot rulles sammen, og må gerne krølle lidt.

Den moderne kimono bruges året rundt, hjemme eller på rejse, efter badet, i spa- og wellness, på stranden, ved poolen, i haven - endda i byen, over et par jeans.